Flere ryger i spritfælden

August har været katastrofal for spritbilister

Send artiklen "Flere ryger i spritfælden" til din ven.

ajax load

(*) skal udfyldes.

20. aug 2012, kl. 12:09 | Af: Dennis Wormark Larsen

Østjylland:

73 gange er fælden klappet i inden for de første 20 dage her i august. Bilisterne har haft for meget alkohol i blodet til lovligt at kunne køre bil.

Sammenlignet med de første 20 dage i august sidste år er det en stigning på hele 65 procent. Alene i år har Østjyllands Politi taget 683 spritbilister på de østjyske veje.

- Det er det impulsive alkoholindtag, der tildels ligger til grund for stigningen i af antal spritbilister. Folk regner ikke med, at de skal have alkohol, og pludselig ender det med, at de har fået for meget til at kunne køre bagefter, siger politikommisær hos Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Vejret indbyder til druk
Den sene sommer og det gode vejr lokker danskerne ud, og som regel hører der en lille en til. Særligt, når festlige lejligheder byder sig.

Randers Ugen, som er den store festuge i det kronjyske, har ført til, at nogle ikke har kunnet lade bilen stå og altså har kørt hjem i påvirket tilstand.

- Nu kommer Aarhus Festuge snart, og her vil vi også være opmærksomme på folk med dårlig dømmekraft. Vi er opmærksomme på det hele året, og vi håber, vi kan nedbringe tallet, siger Mogens Brøndum.
hvid

paa_forsiden_lige_nu På forsiden lige nu forside

Videoarkiv