Aarhus:
Tirsdag underskrev det danske forsvar og det aarhusianske firma Systematic en femårig kontrakt til 81 millioner kroner.Kontrakten giver et ubegrænset antal brugere adgang til Systematics kommando- og kontrolsystem SitaWare – et softwareprodukt, som allerede bruges af mange af Danmarks nærmeste koalitionspartnere.
Det danske forsvar er også allerede kendt med produktet. SitaWare har med succes været i brug i blandt andet undervisningen på forsvarets skoler.
Den nye kontrakt giver forsvaret mulighed for at installere SitaWare i alle forsvarets køretøjer, fly og skibe samt deres hovedkvarterer.
- Over alt i verden er der pres på forsvarsbudgetterne, så derfor oplever vi i øjeblikket en kæmpe interesse for vores standardprodukter, siger Koncernchef i Systematic, Michael Holm i en pressemeddelelse.
Michael Holm oplyser til jpaarhus.dk, at han forventer, at aftalen kan skabe jobs i Aarhus.