Samsø-børn får ikke uddannelse

Samsø:

Danske børns muligheder for at blive veluddannede og parate til fremtiden afhænger af mere end ungernes begavelse. Det betyder også noget, hvor i landet børnene bor.

Således ender kun et ud af 25 børn fra Samsø, Ishøj og Ærø med at opnå en eller anden form for kandidatgrad fra et universitet. Og knap hver tredje ender uden anden uddannelse end grundskolens 9.  klasses eksamen.

Dermed er de tre kommuner - målt blandt alle danske kommuner - længst fra at nå de nationale målsætninger på uddannelsesområdet, som siger, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 60 procent en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse. 

Billedet går igen på Langeland og i Brøndby Kommune ifølge ny analyse foretaget af Ugebrevet A4 og Kaas & Mulvad. I Ishøj, der klarer sig næst dårligst i landet, blandt andet fordi tre ud af ti børn ikke kommer videre end 9. klasses eksamen, afviser formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Jørn Hjøllund (S), at kommunens skoler er problemet. Det er forældrene:

- Vi har nogle svære vilkår på grund af vores befolkningssammensætning.  Vi er den kommune, der har flest elever med tosproget baggrund. Og så har vi også de fattigste indbyggere i Region Hovedstaden.  Der er en vis sammenhæng mellem dét, forældrene er uddannet til, og dét, man snakker om ved aftensbordet,  siger han.

Formanden for den tidligere regerings skole-rejsehold, Jørgen Søndergaard, direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, vurderer, at regeringen på baggrund af A4’s tal umuligt kan nå sine uddannelsesmålsætninger i henholdsvis 2015 for 95-procentsmålsætningens vedkommende og i 2020 for de videregående og lange, videregående uddannelsers vedkommende.

- Det gør vi helt sikkert ikke. Det vil jeg ikke lægge skjul på, siger han.


Enhedsskole er et dødt begreb
Ifølge professor Charlotte Ringsmose, Institut for Pædagogik og Læring på Aarhus Universitet, som forsker i social arv i skolen, beviser A4-tallene, at den klassiske ’enhedsskole’, hvor alle børn har lige muligheder i uddannelsessystemet, efterhånden er et dødt begreb i Danmark.

- Der er nogle børn, som meget tidligt fratages muligheden for at få en uddannelse, siger hun med henvisning til Samsø, Ishøj og Ærøs placering i bunden og fortsætter:

-  Mit bedste råd til forældre, der har børn i ghettoskoler - og til dels også nogle udkantsskoler - er: Se, at få børnene ud derfra!  Der er bare umulige forhold - fagligt såvel som på andre områder, påpeger hun og fortsætter: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at hvis gruppen af ressourcesvage-børn bliver for stor, forringer det alle børns uddannelsesmuligheder. Hendes grænse går dog ikke ved 33 procent, men ved 50 procent. Men pointen er, at hvis børnene skal kunne spejle sig i de dygtige børn, skal der også være nogle dygtige børn, for at kammeratskabseffekten virker, mener hun.

-  Hvis der er en overvægt af elever med særlige udfordringer, bliver det en svær opgave. Og der har kommunerne mulighed for at flytte eleverne rundt for at blande elevsammensætningen. Så der er mulighed lokalt for at lave mere blandede skoler, siger Christine Antorini og peger på Aarhus Kommune som det gode eksempel.

Hun er ikke enig i, at »enhedsskolen« er død. Men den er udfordret, erkender hun.

- Det er et af kerneelementerne i den danske velfærdsmodel, at uanset forældrenes baggrund har man lige chancer til at få sig en uddannelse for at kunne klare sig i livet. Derfor har vi blikket stift rettet på, hvordan kan vi løfte uddannelserne lige fra dagtilbud over folkeskoler til ungdomsuddannelser, så alle har lige chancer, siger hun.