Horsens:
Borgerne i Horsens Kommune behøver ikke undre sig ret længe, hvis deres affaldssæk ikke bliver hentet. Som noget nyt kan skraldemændene nemlig sende en SMS-besked til borgerne om hvorfor.For at få beskeden skal borgeren tilmelde sig SMS-ordningen på www.horsenskom.dk via borgerinfo/affald og genbrug.
Indtil videre har borgerne taget godt imod den nye service.
- Hvis skraldemanden lader en sæk stå, fordi den enten er overfyldt, gået i stykker eller umulig at nå på grund af parkerede biler, får borgerne sendt en SMS-besked om det, fortæller Anne Dorthe Christensen, Affald og Genbrug.
SMS-beskederne går også den anden vej forstået på den måde, at borgerne kan sende besked til kommunen, hvis en skraldemand har glemt en sæk:
- Borgerne er ikke længere afhængige af kommunens telefoniske åbningstider men kan selv gå ind på nettet og gøre opmærksom på problemet. Alt i alt en win-win situation for både borgerne og os, siger Anne Dorthe Christensen.