125 år med Benneweis
Så er der fødselsdag og cirkus i Aarhus
Heste, klovne, elefanter, søløver og andre dristige artister indtager i dag Aarhus, men i år er det ekstraordinært festligt Cirkus Benneweis fejrer nemlig 125-års fødselsdag.
Traditionen tro starter cirkusturnéen i Aarhus. Men i år er det noget ganske særligt, og der var i løbet af dagen rigeligt at se til.
En af dem, der i dag havde allermest at se til, er Louise Mandrup fra Lystrup. For to år siden valgte hun at opsige sit job og sælge sit hus til fordel for en stilling som marketingschef for Cirkus Benneweis.
- Den der frihed i ikke at have nogen forpligtelser, ikke at have et hjem, man skulle hjem til. Jeg havde muligheden for det i og med, jeg ikke har stiftet familie, så havde jeg muligheden for at gøre det, og jeg har aldrig nogensinde fortrudt det. Jeg synes, det er noget af det fedeste, siger Louise Mandrup til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om Cirkus Benneweis' fødselsdag og hør Louise Mandrups historie øverst på siden.