Trækker sig fra skoleforlig
Ændrer holdning efter protester fra baglandet
Enhedslistens bestyrelse har fået dets aarhusianske byrådsmedlem, Jette Jensen, til at ændre holdning til et skoleforlig, hun tidligere har indgået med andre partier i Aarhus Byråd.
Jette Jensen besluttede sammen med Socialdemokraterne, SF og de radikale at lukke tre aarhusianske folkeskoler. Siden har hun i den seneste uge mødt massiv kritik fra sit eget bagland, der er modstandere af beslutningen.
Enhedslistens bestyrelse har blandt andet opfordret Jette Jensen til at trække sig.
Mandag eftermiddag har Jette Jensen efter et møde med flere medlemmer af bestyrelsen besluttet at trække sig ud af forliget om skolelukningerne. Dermed undgår han at blive ekskluderet af Enhedslisten
- Vi har i sidste uge haft et afdelingsmøde, hvor vi besluttede, at Enhedslisten skulle trække sig fra forliget. I Enhedslisten er det sådan, at det er medlemmerne, der bestemmer, og derfor skal vores byrådsrepræsentant følge den beslutning. I dag har vi mødtes med hende og er blevet enige om at trække os fra forliget, siger medlem af Enhedslistens bestyrelse Lone Degn til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Jette Jensens beslutning får ingen betydning for, om skolelukningerne bliver gennemført eller ej. De øvrige partier har stadig flertal uden Enhedslistens opbakning.
Se et interview med Lone Degn øverst på denne side.