Bil rullede rundt på taget
Kvinde mistede herredømmet over sin bil
28. maj 2012, kl. 12:06
Mere end 30 dage gammel
Spirituskørsel var formentlig årsag til, at en 38-årig kvinde søndag kørte galt nord for Randers.
Ifølge politiet mistede kvinden kort efter kl. 17 herredømmet over sin bil på Spangen mellem Mejlby og Harridslev. Bilen havnede i rabatten, hvorefter den rullede rundt flere gange. Til alt held kom kvinden dog ikke til skade.
- Vi havde mistanke om, at kvinden var spirituspåvirket. Derfor blev der taget en blodprøve, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 38-årige kvinde er i forvejen frakendt kørerkortet. Dermed bliver hun formentlig både sigtet for spirituskørsel for for at køre bil uden førerbevis.