Syddjurs:
Visit Denmark har netop offentliggjort deres liste over Danmarks største turistattraktioner, og her kan Djurs Sommerland bryste sig af en femteplads, som gør sommerlandet til den næststørste turistattraktion udenfor København.Parken blev i 2011 besøgt af hele 662.000 gæster, hvilket var 87.000 flere end året før. Djurs Sommerland sikrede dermed sin fjerde besøgsrekord i træk.
- Djurs Sommerland har altid været et oplevelsestilbud, som appellerer utroligt bredt, og i de seneste fem år har vi i alt investeret over 200 millioner kroner i store, populære forlystelser og forbedringer af parken. Det medvirker til, at vi i stigende grad formår at tiltrække børnefamilier fra hele Danmark, og at parken besøges af stadig flere udenlandske gæster” forklarer Henrik B. Nielsen i en pressemeddelelse.
Ifølge sommerlandet er en af forklaringerne på succesen blandt andet, at parken i samme periode er blevet udvidet med en af verdens rutsjebaner, der hedder Piraten.
- Parken er inde i en rigtig positiv udvikling, og vi oplever en gæstetilfredshed, som er utroligt høj – så vi har en tror på, at væksten i besøgstallet vil fortsætte, og målet er at runde 700.000 gæster indenfor de nærmeste år, fortæller Henrik B. Nielsen.