Syddjurs:
En familie fra lokalområdet i Kolind fik sig formentlig noget af en overraskelse, da de fredag eftermiddag fik øje på noget usædvanligt i overfladen af Kolind Sø.Familien så en 70 cm lang krokodille og alarmerede straks Østjyllands Politi, der i første omgang sendte en ekspert fra Randers Regnskov ud til stedet, for at se nærmere på rovdyret.
Biologen ringede dog hurtigt hjem til politiet og fortalte, at der ikke var grund til panik. Krokodillen i Kolind Sø viste sig nemlig, at være en ganske ufarlig krokodille af plastik.
Ifølge Østjyllands Politi er der formentlig noget, der har "søsat" den falske krokodille for at lave sjov og ballade.
Ifølge vagtchef Bo Christiensen er plastikkrokodillen ikke fjernet og kan fortsat flyde rundt i søen. Han opfordrer derfor forbipasserende til ikke at blive forskrækkede.