Aarhus:
Kunder, der tanker benzin på Shell-tankstationen på Grenåvej 150 i Aarhus, kan også fremover fylde brændstof på bilen uden at skulle aflevere deres betalingskort i butikken.Lørdag fortalte TV 2 | ØSTJYLLAND, at flere Shell-tankstationer i Aarhus har indført en ny ordning, hvor kunderne skal aflevere kontanter, bilnøgler eller betalingskort. Dette skal sikre, at de ikke forsvinder fra stedet uden at betale.
Desværre viste TV 2 | ØSTJYLLAND billeder fra en Shell-tankstation på Grenåvej, selv om denne tankstation ikke har stillet krav om, at kunderne eksempelvis afleverer deres betalingskort.
Vores tv-seere kunne derfor komme til at tro, at tankstationen også havde indført en lignende ordning. Dette er dog ikke tilfældet.