Randers:
Fremtiden tegner igen lys for Randers FC.Efter en miserabel forårssæson med blot syv point i seks kampe fik Randers FC sat anderledes vind i de kronjyske sejl, da de lyseblå heste fredag aften tog en flot skalp i Esbjerg og sejrede 2-0.
Men ikke nok med at holdet i fredags vandt en flot sejr over Esbjerg, så har truppen efter søndagens kampe øget forspringet i den samlede stilling yderligere.
Sejren over Esbjerg gav i første omgang Randers FC et forspring på henholdsvis seks og syv point ned til Vejle Boldklub og Viborg. På det tidspunkt havde begge forfølgere dog spillet én kamp mindre end Randers FC.
I dag mødte Vejle så FC Vestsjælland i Slagelse, hvor Vejle tabte dagens opgør 1-3. Og efter at Viborg i fredags spillede uafgjort 1-1 mod Hobro, har Randers FC bevæget sig støt op ad point-tabellen, idet både Vejle og Viborg har sat point til.